Anette Togo Thyrsted
"Jeg savnede badetøj, der tog hensyn til mine nye behov. Noget, jeg kunne føle mig godt tilpas i. Og stadig føle mig som mig selv."
Historien
I 2025 steg Anette - som hun selv beskriver det - på et lyntog, hun ikke ville ønske for nogen at være passager på.
Hun fik konstateret højgradige forstadier til brystkræft sammen med en arvelig BRCA-mutation. Det betød en lang række operationer, hvor hun fik fjernet begge bryster og sine æggestokke, og dermed også kom i overgangsalderen fra den ene dag til den anden.
I samme periode var hun i behandling for hudkræft flere steder på kroppen.
På kort tid gennemgik hendes krop markante forandringer. Hun havde fået store ar efter de mange operationer, hendes hud krævede mere beskyttelse mod solen, og hun skulle finde sig til rette i en krop, der føltes ret anderledes.
Da hun begyndte at lede efter badetøj, der tog hensyn til hendes nye behov, blev hun overrasket over, hvor svært det var at finde.
Hun savnede badetøj, der forenede funktion, beskyttelse og feminint design. Badetøj, der tog hensyn til hendes krops forandringer, men som hun først og fremmest havde lyst til at tage på, fordi hun følte sig godt tilpas i det.
Og det gik op for hende, at hun næppe var alene.
Kvinders kroppe forandrer sig gennem livet. Med alderen, efter sygdom, operationer, graviditeter eller overgangsalder. Men ønsket om at føle sig godt tilpas i sin egen krop forsvinder ikke.
Den erkendelse blev begyndelsen på Avera Studio. Et badetøjsbrand skabt med udgangspunkt i virkelige kvinders behov. Med en ambition om at forene æstetik, komfort og beskyttelse - og give flere kvinder mulighed for at finde ro i kroppens forandringer.
Visionen
Avera blev til ud fra ønsket om at designe badetøj med respekt for kroppen gennem hele livet. Og om at hjælpe andre kvinder med at finde ro i kroppens forandringer. I dag er visionen at skabe smukt, roligt badetøj produceret i Europa - designet med omtanke for både krop og hud.
Se kollektionen→