Om Avera Studio
Vores historie
Badetøj med omtanke
Hos Avera tror vi på, at godt design begynder med kroppen. Ikke en idealiseret krop, men den virkelige krop - den, der forandrer sig gennem livet.
Avera blev skabt ud fra ønsket om at forene æstetik, komfort og beskyttelse i badetøj, der tager hensyn til både krop og hud. For nogle kvinder betyder det ar efter sygdom eller operationer. For andre handler det om hud, der er blevet mere sensitiv over for solen, eller en krop, der med tiden kræver lidt mere støtte og dækning.
Badetøj sidder tæt på kroppen, og derfor mener vi, at designet skal være gennemtænkt. Hos Avera arbejder vi med nøje udvalgte materialer med høj UV-beskyttelse og produceret i Europa med fokus på kvalitet, holdbarhed og ansvarlig produktion.
Silhuetterne er enkle, rolige og feminine. De er skabt med omtanke for pasform, støtte og dækning - uden at gå på kompromis med æstetikken.
Avera er badetøj designet med respekt for den krop, vi lever i.

Mød grundlæggeren
Historien om Avera begynder med en personlig erfaring og et behov for badetøj, der var svært at finde.
Bag brandet står Anette Togo Thyrsted. Da hun ikke kunne finde badetøj, der tog hensyn til en krop med ar og hud, der kræver mere beskyttelse, begyndte hun at skabe det selv.
Materialer og ansvar
Færre, bedre styles - skabt til at holde, både i kvalitet og udtryk.
